Hans Andersen

Værftarbejder i 50'erne og 60'erne år på Svendborg værft

Hans skriver om øgenavnene og om værftet generelt:

Der skulle så at sig ikke ret meget til, bare man for eksempel havde et hår der strittede lidt eller et skævt øjenbryn, så fik man med det samme et Øgenavn, eller som nogen sagde et Kælenavn, det lød lidt bredere. Mange var jo også barer et Stednavn, fra det sted de kom fra.

Men ellers var der mange flinke og rare dejlige mennesker som vi kom til at kende og holde af, derovre på Værftet, og som vi stadig kan glædes ved at møde, rundt om i byen. Desværre er der også mange som vi, med gyldig grund, ikke kan møde mere. De er lovlig forhindret. Ellers ville de også være meget gamle nu.

Men det var lige som om vi alle havde et godt fællesskab.

Svendborg d. 26.7.2011.

Efter hukommelsen fra 1954 – 1967.

Fra Klejnsmeden 1954 – 1956.

Og Maskinafdelingen 1956 – 1958.

Og fra Styremaskinværkstedet. 1960 – 1967.

Hans Andersen.