Værftbisse.dk

Historier fortalt af værftbisser i Danmark om livet på værfter i Danmark.

Svendborg værft
Bogen ændrer sig løbende og en frisk version kan altid downloades på addressen www.værftbisse.dk/bog

Denne udgave er revideret: $Date: 2010-09-14 17:04:46 +0200 (ti, 14 sep 2010) $

Forord

af Jørgen Jørgensen

Denne bog er et aftryk af hjemmesiden værftbisse.dk og er blevet til, fordi man i historiebøgerne ofte kan læse om bestyrelsesmedlemmer, direktører og ejere, men knap så ofte de sjove historier fra dem, som fik hjulene til at dreje rundt.

Den er en hyldest til alle os, arbejderne, som solgte vores tid for penge og til gengæld fik lov til at løbe omkring med svejsetænger, flammehøvle og smedehammere

Det er på høje tid, hvis vi skal have samlet nogle af historierne fra Svendborg værft op - Jeg hørte, at en af mine sjove kolleger var afgået ved døden, en ung mand, synes jeg, så lige pludselig er det for sent. Det er nogen år siden, at værftet lukkede og snart er det hele erstattet af Cafeborde, hvor der serveres kakaomælk og andet sødt stads, som Luffe udtrykker det.

Hvis du har nogen historier fra et værft, så sig det til


Jørgen Gårdsted Jørgensen
Bispeløkken 4, 5700 Svendborg
Tlf.: 62211599
email: bisse@barskdata.dk

Mit liv på værftet

Hele liv og karrierer på værfterne.
Peter Faber, tidligere journalist på Fyns Amts Avis samler at og til en historie op hos en af værftabejderne.

Balu

Fortalt af Preben Balu Jensen, red. af Jørgen

På værftet var mestre og formænd ofte nogle hårde hunde, men ligeså ofte med glimt i øjet

Balu fortæller om en, Lorenz: Vi skulle svejse løftebeslag på nogle benzinbeholdere. Det behøvede jo ikke nødvendigvis at være helt ufarligt, så vi spurgte ham: er de sikre? Ja sagde Lorenz - men læg for en sikkerheds skyld læg dit navn i porten, så vi kan underrette din familie.

En dansende bjørn på arbejde

Balu's øgenavn er ikke helt ved siden af, hvis man har set ham glad!

Balu - tidligere tillidsmand for svejserne og næstformand i fællesklubben har mange historier at fortælle. Jeg fik ved et besøg i hans hjem et lille udpluk, som jeg hermed leverer videre. Preben skriver heldigvis dagbøger og har gjort det i mange år - og jo - de er testamenteret videre.

Om Per Knudsen (ræven), en meget rød fællestillidsmand fortæller han om en episode, der udspillede sig ude om bord.: Balu fik den lette tjans med at svejse ovenned rundt om en forstærkning i et hul i dækket, Per var mere rutineret svejser og tog den under op. Jørgen, Pers bror, kom forbi og kiggede i gennem hullet - er det ræven?, spurgte han. I samme øjeblik som Balu svarede bekræftende tog Jørgen en mukkert og hamrede ned i dækket lige over hovedet på ræven - Jørgen flygtede og blev ikke fanget, selvom Ræven kom flyvende op af hullet med dampen stående ud af ørerne.

Balu havde nogen rigtig gode venner fra bagenkop. - vi skulle dokke ud - og de hårde bananer fra bagenkop dokkede skibet ud. Vi sad nede på trappen, ret ugenert - man kunne kun komme ud i dokken ad en smal planke, når uddokningen var igang. Men Frederiksen, produktionsshefen forcerede altså uset planken og pludselig stod han der foran 7-8 mand, der hyggede sig med smørrebrød med Holger Bagenkopper forrest. Frederiksen: sidder I bare her på jeres røv - ville I måske have det, hvis I var mig? - ja, svarede Holger: det her stykke med røget ål vil jeg fanme have, men du kan godt få et stykke med leverpostej.

Direktøren var ikke så ringe endda

Balu lægger ikke skjul på, at han respekterede direktør Glente, både som modpart i de forhandlinger som han deltog i for fællesklubben, men også for hans personlighed.

Som eksempel på det sidste fremdrager han en episode, som udspillede sig på beddingen, hvor man havde fået tiltusket sig nogle presenninger og deraf fremstillet en lille hule. Poul Erik Ollerup, Leo Kat og et par stykker mere havde sneget sig derind og sludrede lidt over en kop kaffe.

Direktør Glente kom op langs beddingen og rev presenningen til side: 'Sidder i bare her, sådan nogle røvhuller'. Folkene var ved at skide i deres tøj over denne opsang, og Leo spurgte kort efter episoden Balu: 'For helvede da - hvad sker der med os nu?' - 'Der sker ikke mere', kunne Balu svare - 'han har sagt, hvad han mener om jer'. Og sådan blev det - der skete ikke videre i den sag.

'Svejsemester Lukas snakkede meget med mig', fortæller Balu og fortsætter: Han var egentlig en flink mand, men han ville dominere alting, både på arbejde og hjemme. En dag fortalte han om, hvordan han havde irettesat sin datter, som på fynsk havde sagt: 'jeg kan ik hitte det'. Det hedder: 'jeg kan ikke finde det', havde Lucas fortalt sin datter, hvorefter hun svarede: 'Hvorfor hedder det så hittegodskontoret?'

Den flyvende hollænder

Preben fortæller om sin ven Claes, som omkom ved en arbejdsulykke på værftet:

En dag kom Claes og jeg op i tutten - vi var 4 - 'sæt jer ned jeg giver - jeg har vundet i lotto', sagde Claes. - det viste sig senere, at det var 15 kroner, men Claes lod ikke gerne chancen for en lille fest gå fra sig.

Claes var hollænder og stolt af det faktum.

Således var det ikke usædvanligt at han når vi klunsede udbrød: 'jeg gider ikke når I spiller sammen, I indfødte!'

Vi røg ål for ham og spurgte siden 'var de fine ålene?' - 'ja jeg spiste den sidste i går, mens de indfødte så på (det var konen og børnene)'

Claes havde et lille skib og vi var ude at sejle. Datteren hoppede over siden i sit badetøj, hvorefter Claes to badelejderen op: 'Du var fræk for lidt siden - nu kan du bare svømme ind til de indfødte'.

115 000 samledes ind til familien, da Claes døde - hele værftet donerede lønnen for en halv arbejdsdag.

Piger, Damer og Tøser

En dag efter jul sagde Claes engang til mig: 'fik du nogen gode gaver' - nej svarede jeg, 'der var ikke nogen thaipige under juletræet' - 'men grethe ville ikke have syntes om det.' hvorfor spurgte Claes: 'har i ikke plads derhjemme?'

Men det var ikke kun for sjov, for Claes kendte til Balus svaghed for det svage køn, og Balu fortsætter:

Min gamle far lå på plehjemmet og her mødte jeg en sygeplejerske fra Fåborg: 'Hvad fanden er det ikke Bente?' - 'Jo, jeg passer din gamle far.' Fraskilt var hun, og måske lidt på stoffer: 'Kigger du ikke ud en dag?'

Mit bestyrelsesarbejde gav mig mange undskyldninger, så det udviklide sig og til sidst blev lidt for meget. Bente havde tillidsmandsrummets telefonnr, og det uundgåelige skete - hun ringede en dag, jeg ikke var der. Heinz tog telefonen, og meddelte på værkstedet, at der der var telefon til Preben - Hugo, min plejesøn tog telefonen.

Da vi cyklede hjem sagde han: 'Vil du med på Kasino og have en bajer?' Der spurgte han mig: 'Hvad har du gang i, gamle - kvindfolkene ringer til dig ovre på værftet?.' Myggen kom ligeledes ind til mig - 'hvad fanden er det for nogle kvinder der ringer til dig?' - Jo, Grethe vidste det nok godt.

Og en tur med sporvognen

Mens Balu arbejdede i københavn var han engang ude med makkerne og et par af dem, heriblandt Balu blev lidt sultne. Damen i grillen var sød, og de spurgte hende om hun ville med ud og have en øl, når hun lukkede. Balu fik ret hurtigt manøvreret hende hen på et andet værtshus for sig selv og de endte i hendes lejlighed.

Over sengen hang et skilt fra en sporvogn: 'Billet løses ved påstigning'

Oplevelser med Fællesklubben

På kursus på sid-skolen spurgte en journalist: - hvad mission har du på værftet - jeg er næstformand i fællesklubben sagde, Preben- journalisten: hold fast i det - for så kan du kritisere til begge sider.

Preben var vellidt blandt kollegerne og kunne godt have forfulgt sine ambitioner og gjort noget for at blive fællestillidsmand - men tilføjer: 'Der er så meget elektronik, computer og registrering i det, og det var Heinz (fællestillidsmanden, red.) en knag til.

Heinz var god til at organisere, og organiserede også fællesklubbens 50 års jubilæum - Glente og frue var inviteret med, men ikke andre fra direktionen. Preben havde haft slidte nerver og været syg en tid og Heinz sagde: Glente og jeg holder tale. Glente holdt tale med den sædvanlige melodi: 'Uden værftet ingen fællesklub, intet arbejde' - og Heinz sang lidt med. Nu ville Balu gerne have ordet også - Heinz: 'det er ikke planlagt.'

Nu holdt Balu en tale, der startede med 'Nu har vi hørt om hvor skidt det går, men her er en historie fra det virkelige liv', hvorpå han fortalte historien om hvordan man på VÅV havde diskuteret om man skulle gå med til en kollegas begravelse og dermed miste 3 timer på lønningssedlen. Kun 3 gik med, men på lønningsdagen fik de fuld løn, så alle de andre fik lidt at tænke over.

Glente ville give en bajer - det var den bedste tale, sagde han - pjat med dine nerver. Han havde også fået noget at tænke over.

Efter Jubilæet tilbød Glente at køre de to tillidsmænd, Daffy og Balu, hjem. Daffy og Balu ind bag i, men Glente skulle lige forbi værftet og hente noget. Daffy og Balu så, hvordan portneren fik et chok, da han opdagede, at der sad timelønnede bag i direktørens bil. Glentes kone blev sat af hjemme, inden Daffy og Balu blev kørt hjem, og hun ringede senere og spurgte om han kom hjem og spiste, men 'Vi var kørt en tur forbi Lehnsskov her i september for at kigge på piger.', siger Balu.

På et møde om planlægning for den kommende uge sagde Frederiksen, ganske på eget initiativ: 'Og jeg skulle hilse fra Glente og sige, at man var utilfreds med at man var gået hjem, da Claes Aggermann døde.' Hertil var svaret: 'Frederiksen, jeg er nødt til at sige: hvis en medarbejder bliver slået ihjel går vi hjem, hvis Glente bliver slået ihjel går vi hjem - hvis du bliver slået ihjel går vi muligvis hjem.'

Historier fra gamle dage

Gamle Søren har også været tillidsmand for klejnsmedene under krigen, hvor direktør Fisker regerede. De kunne ikke få materiel - der blev mine spængt på værtet - og de måtte selv have handsker med hjemmefra. En dag havde tysken havde taget fisker som gidsel for at få medarbejderne i arbejde. Senere var der kommet handsker, igen, men direktør Fisker var påholdende: 'Vi har ikke råd'.

'Nej', sagde søren, 'men der var ikke npoget galt da vi gik ned og arbejdede for at du kunne blive reddet fra tysken.' Og så fik de handsker igen.

en kjelsmed vill have forskud fra fieker fordi datteren var død søren kaldes op og får histoeien - han havde fået et forskud fisker og fruen havde grædt hele aftenen og ledt efter dødsannncen i flere dage men den kom aldrig: hvade gør vi ved sådan en mand - jo sagde søren - fyr ham.

Bogholder madsens bedragerisag

Edward fra Ballen havde arbejdet på værftet og havde derefter været ude at sejle i lang tid.

Edward kom hjem og spurgte bogholder Madsen om sine feriepenge
Madsen: de er gået videre i feriefonden
Edward: jeg skulle hilse fra din fætter, ham har jeg sejlet sammen med
Madsen: hvor mange penge var du skulle have (fætteren vidste vist godt, han var en fusker)

kort tid efter blev madsen taget for bedrageri.

Fisker: pengene må jo have været der, pengene må jo så have været der. Han forstod ikke, hvor alle de feriepenge var blevet af


Frede Bjørkmann

  1. august 2010

Frede Bjørkmann kom i lære d. 1.april 1946 og blev udlært klejnsmed på Svendborg Skibsværft. Læretiden var dengang.4. År og 7. måneder. Frede arbejdede på værftet i ca. 39.år, bortset fra en periode i 1952. hvor han var i søværnet.

Da Frede begyndte på Værftet var det bygn. Nr. 52. der var på bedding, da han sluttede var det bygn. Nr.163. der var gang i.

Frede har bidraget med en del af forklaringerne på, hvorfor folk har de øgenavne, de har.


Frederik Rotbøl

Øgenavne

  • Rotbøl (Fik han pga. sit lidt særprægede efternavn - med sådan et efternavn er det ikke nødvendigt med et øgenavn)

Værftarbejder fra ca 1960 til 1990

Jeg fik lov at tale med Rotbøl i telefonen den 25/8 2010. Rotbøl er idag (2010) 82 år gammel og ser med stor glæde tilbage på værftet Læs hans historie med hønsene

Rotbøl har været leverandør af en del af øgenavnene og hvorfor folk blev kaldt som de blev det på disse sider.


Gert Henriksen

Øgenavne

  • Christian Arehof (fik han af robotten fordi han kunne alle sangene fra gamle danske film)

Værftarbejder fra 1979 til 1990

  • Udlært skibsbygger på værftet

Blev fyret mange gange af Lukas når han nægtede at rydde op efter svejserne som var på akkord men blev altid taget til nåde igen efter at han havde afleveret sit grej i buret.


Hans Andersen

Værftarbejder i 50'erne og 60'erne år på Svendborg værft

Hans skriver om øgenavnene og om værftet generelt:

Der skulle så at sig ikke ret meget til, bare man for eksempel havde et hår der strittede lidt eller et skævt øjenbryn, så fik man med det samme et Øgenavn, eller som nogen sagde et Kælenavn, det lød lidt bredere. Mange var jo også barer et Stednavn, fra det sted de kom fra.

Men ellers var der mange flinke og rare dejlige mennesker som vi kom til at kende og holde af, derovre på Værftet, og som vi stadig kan glædes ved at møde, rundt om i byen. Desværre er der også mange som vi, med gyldig grund, ikke kan møde mere. De er lovlig forhindret. Ellers ville de også være meget gamle nu.

Men det var lige som om vi alle havde et godt fællesskab.

Svendborg d. 26.7.2011.

Efter hukommelsen fra 1954 – 1967.

Fra Klejnsmeden 1954 – 1956.

Og Maskinafdelingen 1956 – 1958.

Og fra Styremaskinværkstedet. 1960 – 1967.

Hans Andersen.


Jørgen Gårdsted Jørgensen

Øgenavne

  • Den akademiske svejser (Fik jeg af Christian Eriksen fordi jeg havde studentereksamen)
  • Tarok (Fik jeg fordi jeg var den første under bruseren efter fyraften i en lang periode)
  • Auschwitz (Fik jeg fordi jeg var tynd og brugte sygekassebriller og lignede en KZ fange)

Værftarbejder fra 1984 til 1991

  • Tillært svejser på Svendborg værft fra 84
  • I lære som klejnsmed ca. 86
  • Smedesvend et års tid inden jeg forlod værftet

Har idag et par børn og som mange af os - et nyt fag - i mit tilfælde edb.


John Ole Willumsen

Øgenavne: * jow

Værftarbejder i 30 år på Lindøværftet

Jeg ved det, for jeg var med til hans 25 års guldursjubilæum den 22/10-05 i Holev forsamlingshus. Det var ikke kedeligt - der var diskotek, øl og damer.


Jørn Thorbensen Boye

Øgenavne

  • Jørn Fladsok - han må have manglet noget i skoen

Værftarbejder

  • Klejnsmed

Se historien En Fladsok I Italien


Tak fordi De søgte embedet

Tekst og foto Peter Faber

Jørgen Tolderlund havde prøvet lidt af hvert inden han i 1980 havnede i portvagten på Svendborg Værft. Det var en bekendt af ham, der vidste, at der nok snart blev et job ledigt, så Jørgen Tolderlund kontaktede direktør Espensen, der efter ganske få minutters snak sagde: -Tak fordi De søgte embedet - jobbet er Deres.

Jørgen Tollerlund
I 11 år sad Ledvogteren i portvagten på værftet og havde styr på dem der kom for sent

Det blev til 11 år på værftet, men mærkeligt nok var det ikke her, at Jørgen Tolderlund fik sit øgenavn Ledvogteren. Det var en af kammeraterne i Mejeri-havnen på Thurø, Arne Sølvbjerg, der var irriteret over, at Jørgen Tolderlund ikke havde et øgennavn, som alle de andre på havnen var udstyret med, og da Jørgen så kom og fortalte, at nu havde han fået job i porten på værftet, så udbrød Arne Sølvbjerg: - Du skal hedde Ledvogteren.

Jørgen Tolderlund var en af flere portnere, der kørte på treholds-drift, og der var mange - og vidt forskellige - opgaver at tage sig af. - Da jeg startede i 1980 var der ansat 700 timelønnede på værftet, og når kl. var syv om morgenen, og sirenen var holdt op med at hyle, gik jeg ud og samlede alle de stempelkort ind, der ikke var brugt, og så skulle jeg udlevere dem til folk, der kom for sent og selvfølgelig sørge for, at de blev trukket i løn, fortæller Ledvogteren.

Han er selvfølgelig også god for et par historier. F.eks. den om den lille dokarbejder, der blev drillet af en kollega. Han var heller ikke ret stor af statur, og derfor yndede den drillesyge kollega at kalde ham "du der tæt på jorden". En dag, hvor kollegaen utallige gange havde hundset rundt med "du der tæt på jorden" blev den den lille dokarbejder for meget. Han gik til mester og sagde, at enten holdt drillepinden op med at kalde ham "du der tæt ved jorden" eller også blev han fyret. Alternativet var, at han selv sagde op. Han ville ikke finde sig mere i at blive kaldt "du der tæt på jorden".

Mester handlede resolut og kaldte drillepinden til en alvorlig samtale. - Hvis du ikke holder op med at kalde ham "du der tæt på jorden", så ryger du lige på røven ud af værftet. Forstået?

Ja, det var det, men der gik ikke længe før alle knækkede sammen af grin, da drillepinden råbte til sin lille arbejdskammerat: - Du der langt fra himlen, kan du ikke lige komme herhen og hjælpe.

Jørgen Tolderlund husker også historien, som Jørgen Elektriker skraldgrinende kom og fortalte ham en dag.

Ude på pladsen havde en af arbejderne beklaget sig til sine kollegaer. Hans kone havde fødselsdag, og han anede ikke, hvad han skulle finde på at købe til hende. Hun har jo alt, sagde han. Nå, hun har vel ikke alt, sagde kollegaerne og kom med gode råd. Men ligegyldigt hvilke forslag de kom med, så svarede han: - Det har hun.

  • Hvad med at købe en hamster, var der så en der dristede sig til at foreslå.
  • Hvad er det for en størrelse?
  • Det er sådan en lodden en, brun eller grålig og så lugter den af pis.
  • Sådan en har hun da.

Ifølge Jørgen Tolderlund melder historien ikke noget om, hvad vores ven endte med at købe i fødselsdagsgave til konen.


Brødrene Tutti

Tekst og foto Peter Faber

Egentlig ville Karl Aage Andersen have været møbelsnedker, men en onkel, der var skibsbygger ovre på Frederiksøen fortalte mange spændende historier om livet på værftet, og det fik Karl Aage til at søge en læreplads som stålskibsbygger.

Karl Aage Andersen
Karl Aage Andersen - på værftet kendt som Store Tutti - skiftede senere navn til Antenne-Andersen

Det var under krigen - tilbage i 1943 - og han fik jobbet og startede. Efter kun seks dage som læredreng opdagede mester, at Karl Aage ikke var fyldt 14 år. Så blev han sendt hjem med besked om at komme igen, når han var blevet "voksen" - altså fyldt 14 år.

Dagen før han skulle starte igen på værftet fortalte Karl Aages fætter, Henry Møller, der også arbejdede på værftet sine arbejdskammerater, at "Tutti" nu var fyldt 14 år og ville starte i morgen.

--- Henry havde fået opsnuset hos min mor, at hun, da jeg var lille, kaldte mig Tutti. Fra den første dag på værftet blev jeg kaldt Tutti, og da min tre år yngre bror, Børge, senere kom i lære på værftet blev jeg til Store Tutti og han blev kaldt Lille Tutti. Da så min yngste bror Bent, der er 10 år yngre end mig, også kom i lære på værftet, blev Børge - Lille Tutti - forfremmet til Mellem Tutti, så Bent kunne overtage navnet Lille Tutti, fortæller Karl Aage Andersen, der var på Svendborg Værft frem til 1966 - dog med afstikkere til Orlogsværftet, Odense Staalskibsværft og Assens Værft.

Sideløbende med jobbet på værftet opbyggede han sin egen antenne-forrtning i fritiden, og i 1966 tog han springet og forlod værftet og etablerede sig som selvstændig, og så skiftede han navn fra Store Tutti til Antenne-Andersen.


Knud-Erik Andersen

  • Sønnesøn til Sandgraveren

Jeg har fundet et par foto af min Farfar Thorvald Andersen ,også kaldet Sandgraveren

Thorvald Sandgraver boede dronning holmsvej 34 , ind til sin død i 1980 og han var frisk lige til det sidste.

Jeg håber i kan bruge de par foto jeg har , jeg er sikker på det ville glæde min Farfar . Tak

Hilsen Knud-Erik Andersen

Se billederne her:


Løveungerne

Henry Løve og Charles Løve

Hej Jørgen

Jeg vil gerne supplere din liste med min oldefar og min farfar, altså far og søn:

Christen "Løve": Christen Hansen: 1884-1966, udlært på Ring-Andersen skibsværft, årstal ikke kendt

Henry "Løve": Henry Charles Hansen: 1914-1991, udlært på Ring-Andersen skibsværft 1929-1932.

Både min farfar Henry og senere min far er blevet omtalt som én af løveungerne.

Hvorfra tilnavnet "Løve" kommer fra har vi desværre ikke i familien kunne klarlægge. Min oldefar Christen var dog glad for dyr og havde mange forskellige: hest, hunde, høns, diverse vilde fugle, kaniner m.m., så måske har hans arbejdskammerater ment at det eneste han vist manglede var en løve.

Jeg har også kontaktet Anton Krikand, som jeg jo fandt ud af via din liste også havde været ansat på værftet. Desværre vidste han heller ikke, hvorfra tilnavnet stammer. Som barn legede jeg med Anton's børn, når jeg var på besøg hos mine oldeforældre på Skyttevej. Anton Moritsen og familie boede til leje på 1. Salen, og købte huset i 70'erne, da min oldemor døde.

Hos Ring-Andersen har man været behjælpelig med udskrift af protokol, så jeg kunne se hvornår min farfar kom i lære, dog desværre ikke min oldefar, da optegnelser først starter året efter at han naturligt ville være kommet i lære.

Ydermere har de formidlet kontakt til Tom Andersen, tidligere værftarbejder, som skriver i en mail efter at have set de to vedhæftede fotos: "Det vedhæftede foto er nok fra efter krigen, det ser ud til at Nordre skole er færdigbygget, det er Hans Larsen med bare tæer, han var formand da jeg kom på værftet 1979.

"Vi kan ikke sætte navn på flere personer, men det er den gamle dampfærge AGNETE og færgelejet til dampfærgen LANGELAND, ruten til Langeland stoppede da Langelandsbroen blev åbnet".

Selv kan jeg oplyse, at det er min farfar Henry som sidder bagerst lige til venstre for skorstenen. Henry købte i slut 50'erne N. Nielsen¹s lille nedlagte værft på Thurø til privatbolig, og ejendommen var i familiens eje frem til 2003.

Jeg har også via Dansk metal søgt efter oplysninger om min farfar Henry¹s ansættelse på Svendborg værft, men de har desværre ikke ligget inde med oplysninger. Jeg har fået fortalt, at Svendborg museum kunne ligge inde med oplysninger, men så langt er jeg ikke nået endnu

Venlig hilsen Merete Hansen, Nivå




En tømrer med grøn hjelm

Tom Andersen

Tom blev ansat på værftet i 1979 og var med til den bitre ende.

Tom var skibstømrer og tillært skibsbygger og sikkerhedsrepræsentant for skibstømrerne i en længere periode.

Tom andersen bor idag i et hus på Porthusvej, der i 30'erne netop er opført til værftarbejdere.

Rouladens forældre boede til leje oven på hvor Tom bor - flyttede siden i kolonihave, der blev omskabt til parcelhus. Jørgen fra afslagningsloftet og Ebbe boede ved siden af - del af 5 søskende og forældre i en 40 kvm lejlighed.

Episode på tømrer værkstedet

Tom startede på værftet som helt lille dreng, fordi mor kom samme med Gudrun, der var gift med Karl Portner, en portner, der rent faktisk boede i portner.

Dengang gjorde værftet stort indtryk, mest på grund af Karl

Karl, den gamle portner, havde to sønner, Bernt og Kurt Affald - Kurt er udlært som maskinarbejder.

Når Karl gik rondering på værftet fulgte Toms far med for at holde lygten, mens Karl skød Rotter - Karl havde en tam ugle - den spiste rotterne.

Et par små episoder:

det var Magnus Jensen, startede hele balladen omkring overbetaling til reparationsværfterne.

Magnus Jensen kom med alle julegodterne på vej til Godthåb - den var blevet hævet og fragtet til Svendborg værft.

da den kom til svendborg skulle tømrerne som de første om bord for at brække kølerummene ned.

Her fandt de hundredevis af Carlsberg 47 bag ved kølerummerne - når tømrerne gik fra borde var der ikke værktøj i værktøjskasserne - kun 47.

Nøgen mand efter fyraften - Tom måtte iført håndklæde ned og hente hovednøglen

Et skrog skulle laves til kobåd - Tom og Claes skulle arbejde i en meget beskidt bundtank - Claes anbefalede to skabe istedet for at gå hjem i det beskidt arbejdstøj.

Når du møder folk op ad kongebakken, så tror de at du er forfremmet!

En dag sagde Claes til Lukas: Passerseddel til middag - jeg skal op og gurgle hals i tutten.

Han bestilte en stribe øl og endnu en og endnu en osv. - jeg har vundet i tips Da eftermiddagen var gået spurgte en kollega: Hvor meget vandt du:

37 kroner

En gang gik lønforhandlingerne lidt trægt - man lavede så et skilt ved stenstruphallen. 5 kr. mere i timen eller vi bygger skibene efter tegningerne

Småhistorier

Småhistorier om episoder på værfterne.
Dette er Jørgen Jørgensens legeplads. Jørgen driver rovdrift på sine gamle kolleger for at nå at samle historierne ind, mens vi endnu kan fortælle.

Skal vi have fisk idag

Frede Bjørkmann

Svendborg Værft

Jeg vil starte med at fortælle lidt her af det jeg husker: Allerførst er Direktør Jens Fisker Andersen, han havde for vane , at gå en tur rundt på Værftet hver dag, iklædt sin karakteristiske Blå kittel , og med en SICKSPENS , som var alt for stor til hans hoved, derfor var den hæftet sammen med en stor sikkerhedsnål i nakken, så den kom til at passe til hans hovedform

Jens Blæser

Han pustede meget ,så han fik da det øgenavn (JENS BLÆSER)

Han så ikke ligefrem ud som en direktør i den påklædning, så da han kom ombord på et skib der lå til kaj for at hilse på Kaptajnen falder ordene således: GODAV, - det er JENS FISKER, hvortil kaptajnen svarer: Jeg ved sku ikke om vi skal ha` fisk i dag men ,- prøv at spørge hovmesteren

Dengang - var det sådan at arbejderne kunne få et lån , bestemte beløb af værftet, f. eks. Hvis man ville bygge hus til egen familie. Så en på turene rund, møder direktøren en medarbejder (NITTER) som gene ville låne nogle penge, så han spurgte direktøren om han kunne låne, J:FISKER skulle have noget papir til at sætte sin underskrift på, og det havde NITTEREN ikke ,så af en papir- cementsæk rev Fisker et stykke af, og skrev på, det skulle Arbejderen bare aflevere på kontoret, så kontorpersonalet var ved at omkomme af grin, over den episode.

Der var også dengang en rygepolitik på værftet, DET VAR FORBUDT at ryge på værftets grund, J: FISKER blev ganske enkel rigtig TOSSET, hvis han så nogen der røg , så sagde han til vedkommende :DE er fyret, gå op og meld Dem til Deres mester, ( Dengang blev der sagt DE til alle ). Så gik arbejderen op til den mester han hørte til, og sagde som J. F. havde befalet, at han var fyret, fordi han havde røget på pladsen, mester sagde gerne, GÅ ud og pas dit arbejde.


Høns leveres i porten

Frederik Rotbøl

Svendborg Værft

Jeg købte to høns derovre en gang i sin tid.

De skulle så leveres næste dag af dem jeg købte dem af, der kom en som skulle komme hen til porten med dem

De skulle have pengene på forskud, og det var da også bare i orden.

Så de fik pengene, og jeg fik hønsene - men da jeg fik hønsene viste det sig, at det var to mariehøns, og jeg fik dem i en pæn æske.

Og min kone gik og ventede på, at jeg skulle komme hjem med et par gode suppehøns.

Og pengene fik jeg da igen - de blev vekslet til øl om aftenen


Smørrebrød, Øl og snaps

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg Værft, 84

om hvor dyrt det var at blive svejser på Svendborg Værft

Jeg havde som ung mand taget en del svejsekurser på AMU-skolen, op til stumpsømme og skulle nu ned og søge arbejde på værftet.

Jeg blev bedt om at vente, og ind kom en lille mandsling - Svejsemester Lucas - og spurgte, hvad jeg ville der ?

Lære at svejse, sagde jeg - og det fik jeg så lov til. - Mød op i morgen.

Der stod jeg så med min svejsetang i den blå hal på værftet og skulle nu til at svejse i alle mulige stillinger, som jeg ikke havde lært på skolen.

Og det kunne jeg jo ikke.....

Men nogle af de erfarne tog hånd om mig, og sagde - jeg mener det var Ebbe, Jansen og Leo, som sagde:

Vi skal nok lære dig at svejse - det går fint. Og når så du har første lønningsdag, så stiller du bare herovre ved filebænken med smørrebrød til os alle sammen og øl og snaps.

Jeg lærte så småt at svejse og tiden nærmede sig. Jeg tog mod til mig og spurgte - hvad nu med på fredag, hvordan plejer det at foregå?

De havde bare taget pis på mig - for første gang. Der skulle ikke falde noget smørrebrød, så jeg kunne slappe af med min første sparsomme hyre.


Da kurt fik målt telefonledningen

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Lindø Værftet, 80'erne

Jeg har fået fortalt denne histore af Kurt Poulsen, min mangeårige chef i Mærsk Data. Kurt sad i et åbent kontorlandskab på Lindø sammen med en del af sine kolleger.

En dag ringede han til en, der sad i midten af lokalet og sagde, at det var fra telefonselskabet og sagde at det var nødvendigt at få den nøjagtige afstand fra telefonen og hen til stikket i væggen.

Kollegaen sagde 'ca 6 meter' men manden fra telefonselskabet insisterede på, at afstanden blev målt nøjagtigt med et målebånd.

Kollegaen måtte nu med en tommestok balancere på bordene for at måle længden på telefonledningen, som var ført hen under loftet.

Min chef Kurt måtte løbe, da kollegaen fik set i øjnene at han var fuppet.


Vegetar - hold da kæft!

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg Værft, midten af 80'erne

Når vi havde julefrokost i svejseklubben foregik det i et lokale hos Metal i Svendborg. Der var god plads til de af os, der ville være med - Det var vist ikke alle, der fik lov.

Men første gang, jeg var med fik jeg inden fiskefilleten fortalt, at jeg var vegetar. Det syntes de andre godt nok var synd for mig, så i løbet af kort tid var jeg dækket til med salatblade. De kom flyvende fra alle kanter.

Det var altså bare ikke helt almindeligt dernede med vegetarer.


Hvis du skal kalde mig vanvittig...

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg Værft, midten af firserne

Mens jeg var svejser havde jeg fået den geniale ide at gå i lære som klejnsmed - jeg var nok blevet taget i at læse forkert på en tommestok eller noget lignende.

Jeg havde fået læreplads inde i Fællesværkstedet og skulle starte ikke lang tid efter denne episode.

Jeg sad under en sektion og svejste under op. Det føltes bedre at bøje supraerne hele vejen rundt om håndtaget frem for at vride hånden, så det gjorde jeg - vel vidende at der røg 3 cm belægning hver gang.

Svejsemester Lucas kom forbi og sagde at det var et vanvittigt spild. Jeg forsvarede mig med, at det var for ikke at få hånden vredet af led.

Han sagde igen at det var et vanvittigt spild, og gentog det faktisk 4 gange. 5 gang han sagde det, sagde jeg: "Hvis du skal kalde mig vanvittig, må jeg vel også kalde dig et gammelt fjols."

Lucas smed mig ud af den blå Hal og bedyrede, at han nok skulle sørge for at jeg ikke kom i lære.

Han tøede dog op senere på dagen. - det gjorde han sgu altid.


Hvis jeg skal arbejde som en hest.

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg Værft

Mens jeg var på værftet delte jeg sommetider bord med en hollænder, Claes Aggermann, når vi var i tutten. Claes Arbejdede som skibsbygger, men havde tidligere arbejdet som maskinarbejder.

Mens han var maskinarbejder var han sammen med nogle af sine kolleger havnet på en tysk skøjte, der lå på værftet for at få foretaget nogle reparationer.

Da den tyske ingeniør, som havde opsynet med arbjedet kom ned i maskinrummet sad Claes sammen med sine kolleger op ad skoddet og fik en øl - det har sikkert været varmt dernede, og væske skal man jo have.

Den tyske ingeniør gjorde håndtegn til Claes og hans makkere om at komme op og stå, hvorpå Claes gik hen imod ingeniøren mens han knappede først sin kedeldragt og siden sine bukser op.

Tyskeren råbte: Was machst Du da? hvortil Claes svarede på ligeså formfulendt tysk: Hvis jeg skal arbejde som en hest så skal pikken også have lov at hænge frit.


Underleverandørerne og kaffeautomaten

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg værft, sidst i firserne

I fællesværkstedet var der en kaffeautomat lige ved den skydedør, der førte ud til lokummerne og beddingen. Sådan en brun fætter, hvor man smed en krone ind i en slids øverst oppe, hvorefter automaten gav et knald, spyttede et bæger ud og fyldte det med kaffe eller chokolade efter eget valg - det var nok chokoladen, der var mest salg i.

I løbet af et stykke tid fik jeg luret den automat. Den skulle have et dunk på det rigtige sted lige under slidsen og så opførte den sig som om man havde smidt en krone i.

Det drøjede jo lidt på lommepengene og man blev altid populær, når man fandt på sådan nogen tricks.

En sommeraften, hvor porten mod tømrerværkstedet stod åben stod der en hel samling underleverandører, svejsere de fleste, og kiggede på, da jeg skulle hente min kakao.

De skulle ikke have tricket helt gratis, syntes jeg, så jeg camouflerede det afgørende slag med et par rytmiske slag på toppen af automaten, og smurte ikke tykkere på, end at jeg kunne gentage det.

En af underleverandørerne lurede mig kunsten af og i et stykke tid derefter kunne jeg stå og smile ovre ved filebænken, når der lød en rytmisk trommen i den retning, hvor kaffeautomaten var.

Det varede vist ikke så længe før automaten blev pillet ned.


Gå ud om bord og pas dit arbejde.

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg værft, midten af firserne.

Jeg var vel kommet et par år hen i min læretid, da jeg blev sat til at svejse. Ikke at jeg har noget imod det - men det havde jeg jo ligesom fået lært, mens jeg var svejser - ikke at svejse cuniferrør, selvfølgelig, men så meget andet.

Da jeg havde stået med en friskluftsmaske i godt 3 måneder og svejst rør til thetis syntes jeg det var nok.

Jeg gik ind til Torben, som på det tidspunkt var mester for både klejnsmede og maskinarbejdere og sagde at jeg jo havde været svejser, at det ikke kunne være helt rimeligt at jeg blev sat til at svejse så meget.

Dette faldt ikke helt i god jord, faktisk blev han lidt vred, men jeg fik min vilje, og kunne næste morgen møde ude om bord. Det var Thetis, som lå ved montagekajen.

Koldt var det for det første - og jeg kom slemt op at skændes med min nye mester allerede første dag.

Vi skulle svejse og havde kun en lille esab-støvsuger til at suge og stod hurtigt i en massiv røg.

Jeg tog fat i Vagn, min nye mester, og sagde at udsugningen ikke var i orden - det var jeg vant til fra min tid som svejser, og det havde aldrig været et problem.

Men det var det nu - vi kunne ikke få bedre, sagde vagn.

Vi skal have en klimablok, sagde jeg - og vi kom vist så meget op at skændes, så jeg gik en tur ind i fællesværkstedet for ikke at komme til at tude.

Det hjalp dog ikke meget, for Vagn kom efter mig og gav mig besked på at gå ud om bord igen og passe mit arbejde - jeg troede sgu han skulle til at vinge mig en.

På vej ud om bord kom jeg godt nok til at knibe en lille tåre, men mine to smedesvende, Peter og Peter, trøstede mig og sagde, at det skulle nok gå.

Jeg kom op på hesten igen og fortsatte mit arbejde og inden for en halv time kom mester Vagn og rakte hånden frem og sagde undskyld og at der var en klimablok på vej.

Så var det svendenes tur til at tabe skuffen - det havde de ikke set før.

Og jeg tror ikke, jeg havde nogen sammenstød med Vagn siden. Faktisk var han mig en god mester resten af min læretid.


En forsvarsminister og andre kakerlakker

Jørgen Gårdsted Jørgensen

Svendborg værft, sidst i firserne

Mens vi gik og arbejdede på Thetis skulle der være inspektion af forsvarsministeren og nogen andre pinger.

Min svend, Rene, og jeg kom gående op ad nogle trapper med et gelænder, vi skulle montere i trappeskakten, og I det samme kom Pinocchio og følget af pingviner gående ud fra et af de mellemste dæk.

Så kunne vi jo have holdt ind til siden, men jeg besluttede at prøve en anden strategi. Væk, råbte jeg - og det virkede fortrinligt - samtlige kiggede imponerede på Pinocchio - og sprang som kakerlakker tilbage - ud af trappeskakten

  • sikke nogle driftige medarbejdere...

Det kunne man så smile lidt af den dag.


Lange Arne på engelsk

John O. Willumsen

Lindø værftet, først i firserne

Historien starter sådan, vi skulle først i firserne bygge nogle containerskibe, så der skulle kommunikeres på engelsk.

En kontrolmand (god til engelsk) fra rederiet der skal købe skibet & en mester fra værftet (Lange Arne) (ikke god til engelsk).

Kontrolmanden og Lange Arne er på syn, et område er færdigt og skal nu overdrages til rederiet.

Kontrolmanden får øje på et slibe-punkt og siger: I want this steel point grinded.

For at understøtte da han ved at Lange Arne ikke er god til engelsk, laver han slibebevægelser med armene og kigger ham i øjerne.

Hvor til Lange Arne svarer: Yes Yes we are sleeping tonight....


En fladsok i Italien

Jørn Thorbensen Boye

Svendborg Værft

Jeg var ved kleinsmedene, men rejste til Italien hvor man påskønner fagkundskaben.

Da jeg gik på pension, var jeg teknisk direktør for et mellemstort firma (vi beskæftigede 40 svende fast, men ved større arbejder, ansatte vi naturligvis de folk, som vi manglede).

Jeg har ofte tænkt på min tid på værftet, også da jeg sad på den anden side af skrivebordet.

Min tid på værftet var nyttig, jeg kunne lugte en fedterøv og sladderhank langt væk,de kom ingen vegne med mig, jeg plejede at give tillidsmanden et praj om, at han havde en kollega der sladrede, så ordnede han resten.

Jeg sender jer mange hilsener

fra :"Jørn Fladsok"


Billeder af Sandgraveren, Thorvald Andersen

Knud-Erik Andersen

Svendborg Værft, 1900 tallet

Download:

Her er billederne:

Øgenavne

Alle vores øgenavne og hvordan eller hvorfor vi fik dem. Hvis du ser nogen på listen nedenfor, som ikke har en forklaring, som du sidder inde med, så skriv den ud for navnet og send siden til:

Jørgen Gårdsted Jørgensen
Bispeløkken 4, 5700 Svendborg
Eller ring: 62211599, bedst om aftenen

Det kan også være, du kan se, der mangler nogen, eller oplysningerne er forkerte

10 minutter i 2 Holger hed sådan på grund af sin fodstilling 10 minutter i 2 (med en størrelse 50)
1001 Alf Pedersern var skibsbygger - hørte han en historie, havde han oplevet noget der var meeeget værre end dig.
Aage Drejer --
Agurken Ham var der sådan lidt krummer i, og egentlig kunne hans ansigt godt ligne en agurk
Aksel Mejerist --
Aksel Røver --
Alfred Langelænder --
Andelappen Han fik klippet fødderne af ved en arbejdsulykke - deraf den underlige gang.
Anders Hestehandler --
Anker Mule --
Antikken Maskinarbejder - ofte set sammen med Uhyret
Anton Krikand Han faldt i vandt, da de spillede fodbold ude i dokken.
Anton Ost Han havde været mejerist - så navnet lå lige til højre fod.
Apartheid Nuværende byrådsmedlem Jesper Kiel er udlært maskinarbejder på værftet og fik sit øgenavn pga sin beskæftigelse med Anti-Apartheidbevægelsen i Sydafrika.
Arkibald Poul Arkibald Andersen, var Svejser, og søn af Svejsemester Andersen. Broder til Erik Vinduespudser. Som også var på værftet et stykke tid. Arkibald rejste senere til Lindø værftet og var der i mange år.
Arme og Ben --
Arne Grev Danilo Eller Grev Danilo. Han fik navnet p.g.a. hans store krumme næse som man mente var en Greve værdig. Han var ansat i 1950erne.
Arne Kokusmåtte --
Arne Morakker --
Arne Nitter --
Arthur Nitter --
Atomgartneren Han var gartner ude fra Egense - han cyklede på arbejde derude fra - han var kunstner - malede naivistiske billeder, som blev foræret til både klubber og administration - en hel del af dem var på auktion da værftet lukkede.
Auschwitz Jørgen gik med sygekassebriller, var tynd, kronraget og lignede en kz-fange, se også 'Den Akademiske Svejser'
Badedyret Orange kedeldragt - svejser eller skibsbygger
Bademesteren Niels Christian Theodor Hansen. Han var ansat som Dokarbejder og Begkoger for Tømrerne. Han blev kaldt Bademesteren fordi han var Bademester på Sankt Jørgens Badeanstalten, som fritidsarbejde, han blev ansat på værftet omkring 1936 og var der Omkring 35-40 år. Han var Far til Robotten og Søren Bramfri.
Bager Mik --
Bali Jensen --
Balu Tillidsmand for svejserne - en trivelig mand - jovial og venlig.
Bambi Niels Jensen var Lærlingemester for Maskinlærlingene på Maskinværkstedet (Oppe på Balkonen.) I 1950 og 60 og måske 70serne. Han havde et dårligt ben efter et uheld på en Motorcykel som ganske ung og nogen mente at hans gang minde om Bambis.
Bananen --
Barney Anhuggeren - lignede Barney fra flintstone - Barney var godt nok lidt større
Baronen Den røde baron - svejser - gift med Ruth i tutten
Basse Woler --
Basse Basse blev formand
Batman Andersen - vores elskede og frygtede mester i maskinafdelingen - Batman gik i en kappe, der gav ham navnet - han kunne blive blå i ansigtet af raseri.
Batterilygten
Bedstefar Andersen en lidt ældre mand i Bedstefarsalderen. Han arbejde i Styremaskinafdelingen i 1950erne. Man sagde han var glad for drenge, så nogle læredrenge husker at være blevet blev advaret imod ham. Om der var noget om snakken vides ikke
Bedstes Børge Børge boede ved sin bedstemor
Bekker Brænder --
Bent Grønært Eller Grønærten. Det må være samme person. Han arbejde i Maskinafdelingen i 1950og 1960erne. Han var meget lille og klejn af vækst, og blev derfor sammenlignet med tegnefiguren Grønært.
Bent Mao --
Bent Rytter Cykelrytteren var skibsbygger i den bla hal - bor ude ved Kobbertoften
Bent Slaske Hed Bent Andersen i det civile liv. Han havde et dårligt ben fra han barn, derfor trak han lidt på det ene ben. Han kom i lære i Klejnsmeden omkring 1951. og efter afstået soldatertjeneste kom han tilbage, og blev senere Formand og efter nogle år blev han Mester for Maskinværkstedet Nybygningsafdeling. Han var ca. 40 – 45 år på Værftet. Og sluttede i 1995.
Bent Vogn Han hed vogn
Beostæren Han snakkede som en beostær - frivillig brandmand - blev blæst ned af en gaseksplosion og brækkede ryggen - tog en tur til australien og sprang i elastikspring - det sagde smæld i ryggen og siden havde han aldrig ondt.
Bjarne Urmager Han var altså urmager - eller også var det hans var - de boede på skovvej - også en af drengene fra Høje Bøge skoven
Borris Brænder
Bror Calle
Brøndgraveren Han gravede sin egen brønd
Børge Bøf
Børge Sømand Han var gammel sømand og boede hjemme ved sin mor på Søkildevej - og da mor døede tog han broen - han var velkendt i det svendborgensiske natteliv - Alleenberg.
Carlo Kartoffelmos
Carl Dalle Han hed Carl Holm ov var sjakbajs for kleinsmedene.
Chicago Mureren Barnebarn af en murer, der rejste til Chigago og tjente guld.
Christian Cypern Maskinarbejder, velkendt i det svensborgensiske natteliv, havde været Cypernsoldat -
Christian Gak Gak
Christian Løve Christen Hansen
Christian Rolls Royce Han var stor samler af Modelbiler
Christian Success Maskinarbejder - se også Christian Cypern
Christian Sukkerkoger Var sømand og rigger - gammel sejlskibssømand, der var gået i land - kunne lave tovfinter - havde en mannequin af sin bror, som soldat fra krigen - samlede på våben - alt blev skrottet ved døden. Han havde et lille Sukkerkogeri (en Bolchefabrik,) i Dronningemaen omkring ved Stenpladsen. Hvor han bl.a. lavede Bolcher. Til de forskellig foreningers Juletræsfester. Især under og lige efter krigen, hvor man næsten ikke kunne få den slags. Han må have været på Værftet i 1940 og 1950serne
Christian Thorbe
Christian d. IV
Churchill
Claus Bulder
Cykelrytteren Skibsbygger - ofte makker med Krikanden - se Bent Rytter
Daffy Tillidsmand for maskinarbejderne - tegneserien minder om Daffy eller også er det omvendt - uddannet mekaniker
Den Akademiske Svejser Fordi Jørgen havde studentereksamen inden han kom på værftet - døbt af Christian Eriksen
Den Døde Mand
Den Lystige Landmand --
Den Sorte Underdirektør Esbensen var en retskaffen paragrafrytter - Alt skulle gå rigtigt til - en hård mand i lønforhandlingerne - og man skulle ikke lave mundlige aftaler med dem og forvente de holdt. En gang handlede han i føtex - kassedamen sagde 'du', og han svarede - ved 'de' ikke, hvem jeg er - og ville gerne tale med Arne Mariager.
Den langarmede
Den lådne
Den tavse
Det skæve forhold
Den fulde savskærer da den første gik på pension, overtog hans afløser både saven, tilnavnet og tørsten.
Doktor Møller måske er det målemøller
Dolfus Arne Hansen Han havde et skib, der hedder Dolfus - Hansen også kaldet den tavse dansker - siger kun noget efter 20 øl og et par træk i Harmonikaen - hans kone kan til gengæld godt.
Dokmøller Han hed Møller, og var Dokmester for de folk der arbejde i Dokken. I 1950 og 60serne. (Han var vist broder til Kedelmøller.?)
Dranker Hans
Drueagurken Søn af agurken
Dupont og Dupont var det de to Maskinarbejderbrødre, der var enæggede tvillinger ?
Egon Mathis Han var skibsbygger og arbejdede på afslagningsloftet sammen med Jørgen - næsten født på værftet, var der under krigen.
Ejner Jernkonge Det var vist ham der gik og styrede Pladelageret af de store Jernplader til Skibsbyggerne, han var der i 1950erne og 60erne og i mange år.
Ejner København
Ejner Lasso
Ejner Marstal (se Ejner Marstaller) - prøvede at sælge kuglen til oliefyret
Ejner Marstaller --
Elefantmanden
Ellerupsmeden
Elvira
Erik Cuba Skibsbygger - skar bulpprofiler efter skarbeloner til nybygningen. Hallen lå i forlængelse af Stenstruphallen over mod Skibsbyggerhallerne
Erik Rødby
Erik Stemmer
Erik Tømmer Bonami. se Store Erik
Erling (Flasken) --
Esset Han gik ligesom et S - var søn af en drejer, Lange Otto
Fantomet Eller Leif Fantomet, var søn af Karl Medister, han arbejde også på Lageret i nogle år Han fik tilnavnet Fantomet fordi han var nok det stik modsatte.
Fars dreng
Faruk
Fedtmule
Feje Hans Var det store Hans - han var kæmpestor og så stærk, så stærk - Gunnar Myggen skrev dagseddel - Hans kom og sagde, kan du ikke flytte dig. Hans løfte Myggen op på pulten mens han fejede. Til sidst turde man dog ikke have ham gående. Han måtte fjernes af politiet.
Fidusen Ingvard
Flamingoen
Flemming Dicki
Flemming Høvlbænk Han hed Flemming Jensen, var Skibsbygger på værftet, Hans Farfar var Valdemar Jensen som havde en Høvlbænkfabrik på Belvedere 25. Derfor tilnavnet. (Flemming var for øvrigt i familie med Holger Sandorm og Thorvald Sandgraver.)
Sandgraveren - Toms fars onkel havde 12 børn - den sidste hed dusinius som mellemnavn --
Fluesnapperen
Fløjte-Frederik
Fløjtesmeden
Fløjtevilly
Fodbolden
Fovli hoppede som en fugl oppe på bordene, efter at have drukket lidt rigelig i tutten
Frits --
Frits Philip se Prins Philip - ingeniør havde to brødre, der også var tvillinger - Jens Philip var søn af Prins Philip
Fritz Farlig
Fætter Edvard
Fætter Højben
Gag Gag Kristian, Den gamle fiskesbipper - blev gift med Åse, kranføreren - han advarede tømrerne -
Gamle Hansen Var ansat på Værftet som løsarbejder en gang imellem. Man kan stadig se ham, lørdag formiddag med sin Longjohn, køre rundt nede i byen for at samle flasker.
Gamle Morten. Han hed Morten han så lidt ældre ud end han var i virkeligheden. --
Gamle Weber
Gedebukken
Gedekiddet
Gert Arehof Gert Henriksen Skibsbygger udlært på værftet.Fra 1979 til 1990.Øgenavn
Gigli
Giraffen
Givsi
Grammofonen
Gravgelænderet
Grev Danilo Se Arne Grev Danilo
Grev Horn
Grev Otto
Grisen
Grønært Se Bent Grønært
Guldet --
Gunnar Fissi --
Gunnar Grønlænder --
Gunnar Gys (Kært barn har mange navne.) Han hed. Gunner Gys Larsen, der af navnet Gunner Gys, han var den gang omkring (1954-1958.) Voksenlærling, i Klejnsmeden på værftet han fik dengang tilnavnet Gunner Texas, fordi han altid gik og fløjtede Melodien til ”Texas Gule Rose”
Gunnar Skæg --
Gunnar Snak --
Gunner Myg. Eller Myggen Han hed Gunner Myg Pedersen. Og var en stor godmodig og flink fyr. Stemmer. --
Gunnar Taxi Se Gunner Taxa
Gunner Rapsi --
Gunner Taxa Se Gunnar Gys
Gunner Tarzan. Fik han fordi, han hver gang han så et rør eller et eller andet vandret over hovedhøjde, skulle han absolut springe op og hænge sig i armene, og svinge sig som Tarzan. Se også Gunnar Gys --
Gyngesmeden --
Gårdmand Bjørn --
Hans Avekat --
Hans Heldager Var ansat i Klejnsmeden og han var fra Heldager og var vist søn af Heldagersmeden.
Hans Drejer har drejet en kanon
Hans med hatten Hans gik med blød hat på arbejde.
Harry Kriger --
Harry Motor --
Helge Kineser --
Helge MorgenBajer Helge drak øl i tutten hver morgen
Helge Sognefoged --
Henning Høg --
Henning Psykopat --
Henning Putkræmmer --
Henry Solskin Drak så næsen lyste
Henry Løve Henry Charles Hansen
Hesten
Holger Kabeltrækker --
Holger Lagkage --
Holger Sand En af sandgraverens sønner - Holger Drachmann
Holger Sandorm Eller Sandormen. Eller Holger Sand. Han hed Holger Drachmann Dusinius Andersen. Han var ansat på værftet i omkring 30 år. Han sluttede i August 1967. Og rejste til Zeuthen & Ågård. Han var i mange år Sjakbajs for Stillads arbejderne på pladsen og i Dokken, og han var altid fast mand når værftets nybygninger skulle på Prøvetur. Hans storebroder hed Thorvald og blev kaldt Thorvald Sandgraver. De fik Øgenavnet Sandgraver og Sandormen fordi deres far var Sandgraver.
Hollænderen Han hed Claes Aggermann, og var Hollænder han arbejde i en lang periode i 1960erne som Rejsemontør for Styremaskinafdelingen. Senere som Skibsbygger.
Honningbjørnen Den ene tvilling fra Troense - de havde bier som hobby
Hundehvalpen Kim Sørensen, Søn af Vovhunden
Hvide Åge
Hånde Frederik
Høj og Lavtryk Arbejde i Maskinafdelingen, i 1950-60erne. Hans ene ben var kortere end det andet, så når han tog et skridt med det lange ben var han oppe i højtryk, og nede i lavtryk ved næste skridt. Han var ude fra Skårup. Hønen
Høstbonden
Ingvald Langeland
Ingvard Fidus se Fidusen
Jens Blæser Direktør Fisker Andersen 'Blæser' fordi han pustede temmelig meget, når han bevægede sig
Jens Brænder Jens brænder - Skibsbygger - Skærpede plader til v-fuge til nybygning og reprerationer i dokkerne.
Jens Lyn
Jens Redekasse De lavede redekasser og solgte ved vejen
John Makrel --
John Sømand --
Jokkeren Driftsleder Markussen
Jordbæret se Vagn Jordbær
Jønson Stemmer - boede i Skårup.
Jørgen Amerikaner Han var mester på afslagningen - bådebygger havde været i Amerika
Jørgen Dykker --
Jørgen Esbjerg --
Jørn Fladsok Han var ved klsinsmedene, men drog siden til Italien - læs hans egne ord
Jørgen Hat --
Jørgen Sæbe --
Kaj Brandmand Eller Brandvagt. Han hed Kaj Bjørkmann han gik konstant rundt på Værftet som Brandvagt. Han var Far til Frede Bjørkman i Klejnsmeden og Keld Bjørkman i Maskinafd
Kaj Dannebrog. Han hed Kaj Rasmussen, han boede på Dannebrogsvej. Han var Maskinmester i Reparationsafdelingen for Maskinværkstedet. I 1950 og 60erne. --
Kaj Egense --
Kaj Fifernak --
Kaj Frederikshavner kom fra frederikshavn
Kaj Købmand --
Kaj Legetøj --
Kaj Oure Han var fra Oure, og Arbejde som Sjakbajs med Motorarbejde ude om bor i Skibene.Kaj Skidtmurer
Kaj Skårup. Han hed Kaj Andersen og var fra Skårup, han begyndte på Værftet omkring midten af 1950serne arbejde i Skibsbyggerafdelingen. Og som Svejser. Var på Værftet i næsten hele sit arbejdsliv --
Kaj Stenstrup Rørsmed i stenstruphallen - som hed sådan fordi han var sjakbajs der - Stenstruphallen var et midlertidigt rørværksted, der var opstillet mellem beddingen og dokkerne.
Kaj Tusindtimer --
Karens Viggo se viggo præst - han faldt ned fra skorstenen og brækkede begge håndled , Sorte Prebens far.
Karl Brande
Karl Bussi Han arbejde en overgang i 1950erne i Styremaskinafdelingen. Han var vist en fyr med løjer i? Der gik en historier om at han på sin Bryllupsdag, da de kom hjem fra kirken og de skulle til at indtage festmiddagen, så ville Karl lige gå op skifte tøj, men så tog han sin cykel og kørte ned i Christiansminde, for at tage sig en dukkert og solbade, hans far måtte hente ham hjem, ved 22 tiden om aftenen. Da var gæsterne ved at gå hjem.
Karl Fisker --
Karl Høkasse --
Karl Knigge --
Karl Medister Han hed Karl Hansen? Og var tidligere Slagter. Han arbejde på Lageret, oppe på Mel lageret i 1950 og 60erne. Han var far til Fantomet.
Karl Pibe --
Karl Slæbebåd han sejlede med (var skipper.) Værftets Slæbebåd den gamle Herkules. I 1950 og 1960serne.
Karl Stepper --
Karl Svingben --
Karl Tuborg Han drak kun TUBORG Øl
Katten Se Leo Kat - Han har fornyligt taget kørekort, så han kunne komme på lindø
Katøjesmeden Han havde også noget med fødderne - var jæger
Kedel-Møller Dokmester, måske Doktor Møllers far. Han hed Møller, og var Mester i Kedelsmeden. Som blev nedlagt i 1956, sammen med støberiet, som lå for enden af Kedelsmeden. Det blev til Reparationsværksted. Ved den store ombygning af Maskinværkstedet i 1956. Kedelmøllers søn hed Poul Erik Møller og var i nogle år Drejer i Styremaskinafdelingen. Fra omkring 1960, eller nogle år før. Men blev så Målekontrollør, det var han i mange år omkring 1990. (Måske Målemøller)
Kedelmøller Se Kedel-Møller
Kejser Vilhelm (Den sorte) Vilhelm Schneider, skibsbygmester - var tysker, havde været tysk soldat på østfronten under krigen - Han søn var også udlært derover og blev senere skibsinspektør
Kloge Viggo
Knold og Tot --
Knud Knokleren Knud Eriksen, skibsbygger - en af de notoriske Eriksen brødre, der var overalt. Han lavede ikke dages gerning -
Knud Skrædder --
Kojak Svejser uden et hår på hovedet
Kokkepigen --
Korporalen --
Krikanden Anton Moritsen - Skibsbygger - makker med Cykelrytteren, stammer fra Thurø og bor idag på Skyttevej i Svendborg.
Krybskytten --
Krølle --
Kukkeren --
Kurt Peber Han hed vist Kurt Larsen, han var ansat i 1950serne i Klejnsmeden. han havde en stor samling af Kanariefugle, men han var også lidt glad for de grønne flasker. Så derfor tilnavnet Kurt Peber.
Kurt Svømmende Øjne Betjente den store rørbukkemaskine i fællesværkstedet
Kus' Pedersen --
Kylling Det kan sgu godt være Tom inde fra tømrerværkstedet var makker med Bamse.
Kæmpebabyen
Landmåleren
Lange Ejwind --
Lange Helge Var Skibsbygger i den store blå hal. Når han blev for fuld lagde han sin hjelm, model skilpadden, midt på gulvet i hallen og sang den sorte sejler. Blev ofte sendt hjem efter endt sang. --
Lange Otto S'ets far - stod ved den lange drejebænk i Fællesværkstedet
Lars Andlap Se AndLappen
Lasso --
Lauritz Bis --
Lauritz Limpotte se Limpotten
Laurits Maler Han hed Laurits Jensen. (blev også kaldt Den store maler.) Han var ikke ansat på værftet, men var Mester for de Maler som arbejde for et Malerfirma over fra byen. Det firma havde i de år, 1950- 60serne og måske mere, alt malerarbejdet på Værftet. Værftet havde ikke selv nogle malere ansat.
Ledvogteren Jørgen Tollerlund
Leif Fantomet --
Lejf Bisser Knaddygtig skibsbygger, gammel anfører for fodboldklubben - drev lærlingene hårdt - 'i må ikke blive kolde'
Lejf Strit --
Leo Kat --
Leo Løgn --
Libo --
Ligbærersjakket To mænd, det tog det sindigt & roligt.
Lillebror Svejser
Lille-Tutti Hvis læredrengene sagde Tutti til Tutti, så fik de på ørerne
Limpotten Søn af ejeren til en restaurant ved samme navn beliggende tæt på den katolske kirke
Luffe Se Røde Oluf
Lyse Erik --
Lyse Mogens --
Lækatten --
Løgtramperen --
Løveungerne - se Henry - og Charles Løve --
Makrellen --
Maler Ib
Manden med lygten --
Martin Vægur Hed Martin og var forhenværende Urmager fra Rudkøbing. (Langeland.) Han arbejde i 1960 erne i Maskinafdelingen. (Da vi byggede den nye Færgen ”Helsingborg.”)
Max Havelåge --
Mester Arvid. Det kan være Erik Arnvig. Som var Sjakbajs og senere Mester for arbejderne på pladsen. Fra 1950serne og 60 0g 70serne. Han boede oppe på Nyborgvej. --
Millimeter Hansen Han målte & målte efter flere gange, for at være sikker på at det var rigtigt.
Mirakeldoktoren --
Missen --
Mogens Kul --
Morten Mulat Værftets kunstner - hvor han kom var der altid smukke kvinder - på værftet var han bare nødt til at tegne dem selv på skodderne
Moses --
Mulvarpen --
Mumitrolden --
Myggen, Gunner myggen var kæmpestor --
Mælkemanden Portner og samaritter - har behandlet utallige svejseøjne mv. Erling Sørensen havde tidligere været mælkemand.
Mønschausen fortalte et utal af usande historier, med andre ord en lystløgner udover alle grænser
Måle møller Bruge en kompasrose , et Andersen spil og spændte en skrue op for at kontrollere stigningen - havde et lille kontot ved lokummerne.
Nicodemus --
Niels Jyde --
Nordbakkeren --
Ole Rigger Han hed Ole Mortensen, Var Riggermester på Riggerværkstedet. (Blev også kaldt Ole Færing fordi han var fra Færøerne.)
Oskar Kran Han hed Oskar Andersen han kørte med den gamle tøffende Dampkran (Jumbo) Som i gamle dage kørte på de gamle jernbaneskinner. Som gik ude fra Dokken og forbi Klejnsmeden og forbi Skibsbyggerhallen og om til den store Tårnkran ved Monteringskajen.
Otto Speedy --
Ove Mathis --
Ove Slaskus --
Ovenned Andersen --
Palle Skæve Hat --
Pantefogeden --
Papegøjen --
Parly Gummirøv --
Pastor Iversen --
Peder Harmonika --
Peder Mathis --
Peder Ost --
Peder Pan --
Peder Skidtmurer --
Peder Slæbæk --
Pelikanen --
Per Kvarte --
Per Ræven Stemmer (dengang man nittede skibene sammen)
Per Vaddig --
Per Watti --
Perle --
Peter Avis --
Peter Harmonika --
Pinocchio Eller Nokki. Han hed Poul Erik Johansen. Han fik tilnavnet fordi han var meget lille og klejn af sin alder, da han kom i lære. Omkring 1953. (Det har ændret sig siden.) Pinocchio, blev senere forkortet til Nokki. Altså navnet. Det var vist Magnus Westerdal der gav ham det Øgenavn.
Pive Viggo --
Pivlaus SellerMann
Pladshunden --
Polar Ræven --
Poul Erik Ollerup --
Poul Kadang --
Poul Krage --
Poul Papøre --
Poul Pinger --
Poul Thurø Var skibsbygger og kom fra Thurø
Preben Balu Tillidsmand for svejserne i perioder - se interview andetsteds på sitet
Prins Phillips --
Professoren --
Prut Petersen --
Præsten uden menighed --
Rasmus Dolle --
Rasmus Jet Rasmus Jet. Aksel Rasmussen var ansat som Transportmand i Klejnsmeden i 1950sene. På sin trækvogn transporterede han alt, fra skibene, som skulle repareres i Klejnsmeden. Og tilbage igen, når det var færdigt. Han havde altid meget fart på, så derfor blev han også kaldt Jetjageren. Han var vist ude fra Skovsbo eller Egense. Hvor han havde et lille gartneri, eller Planteskole, som fritidsarbejde. (Han var vist den samme som Atomgartneren?)
Rasmus Pløre Han hed Rasmus Larsen. Han boede på den del af Dronningholmsvej som lå ud for det, man dengang kaldte Pløreholmene. Han arbejde som arbejdsmand ude på Pladsen og i Dokken, i mange år. Han rejste til Zeuthen & Ågård i 1968.
Rasmus Vindeby. Han hed Rasmus og var fra Vindeby, han arbejde også ude på Pladsen og i Dokken i mange år. --
Redaktøren --
Rige Harald --
Robotton Henning - Svejser der ofte blev set med et svejsehåndtag i hver hånd - et på hver side af spantet. Bror til Vovhunden
Rotten --
Roulade Larsen eller Roulade Larsen. Han hed Poul Larsen. Blev senere ansat i Metal fagforeningen I Brogade.
Ruladen Se Roulade Larsen
Rygklapperen --
Rygsvømmeren Eller Magnus Rygsvømmer (Magnus Westerdal.) Han faldt engang i vandet. Fordi han havde tabt sin en træsko i vandet, ude ved Dokken, og Den flød nok så flot langs Dokken, så han gik lige så forsigtigt sidelæns på den Finter, som går i hele Dokkens længde, og da han kom hen ud for hvor træskoen flød og ville bukke sig ned for at samle den op, men glemte at, når man bukker sig, går Røven bagud, men det kunne den jo ikke for Dokvolden, så han gik lige på hovedet i baljen, til stor fryd for alle læredrengene, da de hørte om det. Der var ellers mange der var bange for ham, fordi han var temmelig streng at arbejde under.
Ræven --
Røde Frits --
Røde Hans --
Røde Hans Peder, Se Røde Hans --
Røde Henrik --
Røde Herman --
Røde Oluf --
Røde Pedersen --
Røde Poul Erik --
Røde Vagn --
Røde Verner --
Rødspætten Han hed Børge Rostved. Han var transportør for Snedkerne. Han var født med et stort rødt Modermærke i ansigtet, (det var næsten det halve ansigt.) Så derfor fik han det øgenavn. Han rejste til Zeuthen & Ågård i 1968. (Måske den samme som Rødbeden.)
Røveren --
Sabelslugeren --
Sabelsmeden --
Sjip og Sjap --
Simse Keld Andersen Skibsbygger fra Rolf Krakesvej på Thurø.
Skejs Poul - Rørsvejser i svejse-kabinen i fællesværkstedet sammen med Archibal
Skidt Bageren Se Skidtbageren
Skidtbageren kørte afskoldet skibsaffald i dokken med trillebør, på dagseddelen skrev han - skidt i dokken 8. timer
Skipper --
Skomageren --
Skrutten --
Kaj Skrålaus --
Skyggebokseren --
Skyggen --
Skæve Hat --
Slagteren --
Slaskus se Ove Slaskus
Snigende Ulv Snedkermester Nielsen, sneg sig rundt for at holde folk i ørene..
Sofus Kile --
Sorte John Han hed John og meget mørkhåret og mørklødet i huden. Han arbejde i Skibsbyggerhallen, i 1950. og måske i længere tid. Han var vist en af de første selvbyggere, da han byggede sig et hus ude ved Skårupøre. Det var det man talte om dengang.
Sorte Palle --
Spanden --
Spidsmusen --
Spiralen --
Spånmanden Dem var der vist flere af. Han eller de kørte rundt med en trillebør og hentede vores Spåner ved Drejebænke og Fræserne på Maskinværkstedet. Der var en der hed Svend Tønnesen som var Broder til Carl Tønnesen som stod ved den ene Drejebænk i næsten hele sit arbejdsliv. Der var også en der hed Erik?? Og en der hed Frank Andersen. og mange flere som afløste hinanden, bl.a. på skiftehold.
Step Andersen --
Store Eivin --
Store Erik Klodsmajoren - teolit på beddingen - Vi skulle have vores Kl 11 øl - ingeniøren skulede - vi blev siddendde og erik sage til ingeniøren- pas på du ikke vælter min øl.
Store-Tutti I byen bedre kendt som Antenne-Andersen. Åbnede sit Antenne-firma i Svendborg efter en 23-årig periode på værftet fra '43 til 66
Stå op og sove --
Svend Biograf --
Svend Giraf --
Svend Gynge --
Svend Hipo --
Svend Forgaffel Også kaldt Svend Piskrog. Fordi han stod ved den drejebænk som stod nærmest ved piskrogen, som lå der den gang, der var en gennemgang fra Maskinværkstedet og ud i Grovsmeden, igennem Målerrummet, den blev muret til ved den store ombygning i 1956. Svend Forgaffel. fordi han lavede sig en speciel forgaffel til sin Motorcykel, da han boede i Vesterport i Vestergade. Senere flyttede han til Porthusvej og fik eget værksted. Han var nærmest en Tusindekunstner.
--
--
Svend Savskærer --
Svend Snedker Han hed vist nok Svend Hansen og var kendt af næsten alle på Værftet som en dygtig Snedker på Snedkerværkstedet.
Svøben --
Svømmende Øjne Se Kurt svømmende øjne
Søde Hans --
Sølvræven --
Sølvsvejseren Allan - hans svejseevner var kendt af alle på værftet - selv når han svejste sideind i en v-fuge stod slaggen ud i en bue efter ham.
Søløven --
Søren Bramfri Søren Bramfri. Han hed Søren Emil Hansen og var over fra Frueskovvej. Han kom i lære i Klejnsmeden i 1954. og fik hurtigt tilnavn Søren Bramfri. Fordi han altid gik og Fløjtede Søren Bramfris Lærkesang. Og efter Soldatertiden kom han tilbage og arbejde lidt i klejnsmeden og så lidt ved Skibsbyggerne, men omkring 1970 blev han fast mand ved skibsbyggerne, og blev der til Værftet lukkede i 1999. (Han var søn af Bademesteren.)
Søren Knast --
Søren Mongo Bongo --
Tanten --
Tarok fordi Jørgen, som han hed ofte var nr 1 under bruseren selvom han kom ude fra den blå hal. Se også den akademiske svejser.
Termostatsmeden --
Tex --
Thorvald Lokker --
Thorvald Sandgraver Var også ansat på værftet af flere omgange (som løsarbejder) når der var travlhed. Han boede på Dronningholmsvej
Tom Fugl --
Tom Tricks --
Tom Kylling Han gik sammen med Bamse.
Tomaten Legepladsen var højebøgeskoven, drenge fra Linde Alle og Brydegårdsvej lejede i Strandhuse - om foråret blev han rød som en tomat.
Tommy Rør --
Torben Krage --
Torben Lille Krage --
Torskehovedet Var et Værktøj. Det lignede nærmest en stor jernklods på et skaft, som en stor Mukkert den blev brugt til at holde imod med, når vi skulle rette et gelænder. Når læredrenge første gang blev sendt op i Værktøjsburet, for at hente det turde de næsten ikke sige, vad vi kom efter, (de troede jo ikke der var noget der hed sådan.) Og var bange for at ham der skulle udlevere det ville tro at det var ham man kaldte et Torskehoved.
Troense Andersen --
Trofast Arbejdsmand, ofter makker med skibsbygger Palle Nannberg.
Træskomanden Var den samme som også blev kaldt Batman. Det var Mester Andersen i Styremaskinafdelingen. Han gik altid i Træsko. Han var en Jyde og fra Esbjerg. (Se også under Batman.)
Tulipanen --
Tutti Antenne-Andersen og brødre, se Lille-tutti, Mellem-tutti og Store-tutti - en af dem passede den store presse.
Tygge Viggo --
Tykke Jørgen --
Tåsinge Pedersen Han var fra Tåsinge og hed Pedersen. Han var Sjakbajs i Rørsmeden i 1950 og I 60erne. men blev desværre dræbt ud foran Rørsmeden, under en af vognmand Skovlunds lastbiler da den bakkede, hvor Pedersen stod og talte med en anden mand. Det var et grimt uheld, Som skete i 1960erne.
Tævekatten --
Tølperden --
Uartig Pedersen fortalte altid frække historier - se også Kus' Pedersen.
Uhyret Preben - en kæmpe maskinarbejder, der egentlig kunne ligne lidt - stort skæg og stort humør
Ulven Eller Snigende Ulv. Var Mester for Snedkerne, han havde en meget let og listig gang. Så ingen kunne høre når han kom listerne ude om bor i skibene, for at se om snedkerne holdt Unødvendige mange pauser. (Se også Snigende Ulv.)
Undulaten --
Urmageren --
Vabbi --
Vagn Jordbær --
Valdemar Murer --
Valdemar Skidtmurer --
Varulven --
Verner Blik --
Verner Klokker Var ikke et øgenavn for han hed Verner Klokker Andersen, og var ansat i Klejnsmeden i flere forskellige perioder.
Verner Pap --
Viggo Brøndgraver Viggo hed sådan fordi han havde gravet sin egen brønd.
Viggo Præst Viggo hed sådan fordi han snakkede 'ad helvede til'
Villy Abdulla --
Villy Bondekal I en periode formand for svejserne
Villy Ejendomsmægler --
Villy Kanin --
Violen --
Vis Peter --
Vovhunden også kendt som store Søren - bed Lukas i fingeren en dag, hvor han stod og skældte ud og pegede vildt omkring sig.
Åge Drejer Hans mener at han hed Åge Hansen og Han var Drejer i Klejnsmeden i 1950serne og i mange år frem. En lidt streng herre som mange læredrenge var lidt bange for.
Åge Egebjerg --
Åge Model Han hed Åge?? Og var Modelsnedker, i den tid hvor Værftet selv lavede deres Modeller til Støberiet.
Åge Slagter --
Århus Petersen --
Æbleskiven --
Æblesmeden --
Ællingen --
Ølsmeden havde altid en spand med øl i.